Vil du skrive mindeord for Jesper Klein?
Foto: Aage Christensen
Hjertet står stille! Åndenød! Kan det være rigtigt? At Jesper ikke lever mere?
Men Jesper Klein og mig, vi er jo samtidige.
Det kan da ikke passe, det er jo hele ens opvoksningsfundament!
Er det nu, det smuldrer igen?
Ja, det er det så.
Man er kommet i Farvel-alderen.
Hårdt at “se i ørerne” – men det er de benrå omstændigheder.
Næste gang er det måske mig?
Selv om Jesper og jeg har optrådt sammen ved et hav af arangementer, så kendte vi slet ikke hinanden personligt!
Jesper var en meget sky og privat mand, som man ikke sådan fik adgang til.
Så der er mange, der kan fortælle mere tæt på end jeg.
Mon ikke der er meget at berette om så stor en personlighed?
Så original og enestående oprindelig en ægte egenartet kunstnersjæl som Jesper Klein.
Hans mage findes ikke og genopstår aldrig!
Hvor heldigt at ha’ så mange minder fra alle de mange gange, vi har stået på scenen både sammen og hver for sig, men i den samme sags tjeneste.
Senest foran Christiansborg. Jesper blev hædret og forgyldt og med rette af Fredsaktivisterne.
En fredens frontkæmper af de renhjertede, det var Jesper som formand for “Kunstnere for fred”.
Men også for alverdens andre sager kæmpede Jesper Klein.
Altid på de svages side, imod uret og udbytning!
Ingen gik forgæves, når de havde en vigtig sag og lige stod og sådan manglede en kunstner til at optræde.
En konferencier, en oplægsholder, en taler – en, der kunne få folk til at spidse ører og komme til at græde og grine og forstå, at det her var sågu værd at engagere sig i og ofre sig for.
Jesper stillede op – han kunne ikke andet, tror jeg. Han var drevet af en ubetvingelig indre kraft.
Mens Lykke levede, tror jeg rent ud sagt heller ikke, han havde noget andet valg.
Jesper og jeg stod tit der i silende regn på en eller anden faldefærdig scenekonstruktion eller stormomsust, slaskvåd blokvogn og kæmpede mod diverse magthavernes iskolde overgreb – imod kynisk udbytteri og diverse obskure uretfærdighedsmassakrer – og så på hinanden og grinede!
Er du nu der igen?
Ku’ de ikke finde nogle nye, nogle yngre?
Hvorfor gør vi det?
Hjælper det nogen eller noget?
Hvor var det sidst, vi sås, og hvad opnåede vi ved den manøvre?
Holder det aldrig op?
Vist så, nu ses vi ikke mere derude i fronten, Jesper og jeg.
Men han er der med Lykke ved sin side, og det er en trøst!
Gode mennesker og store kunstnere dør heldigvis aldrig!
Jesper Klein var så sandelig ikke spor klein.
Han var stor! Meget større, end vi tror!
Kærlig hilsen
Anne Marie Helger
8 Kommentarer
Posted on 24. august 2011 at 20:56 af Jonna Mille
Smuk skrevet og jeg selv vil ikke glemme jesper og hans komin med Jes og Tom, dem er jeg lige som vokset op med.
Tak Jesper tak for dit klovneri
Posted on 24. august 2011 at 20:57 af Christine Feilberg
Ďu har forgyldt mange, mange timer i mit og mine børns liv.
Du var en fantastisk skuespiller og et vidunderligt menneske.
tak for alt Jesper.
kærlig hilsen
Christine Feilberg
Posted on 24. august 2011 at 21:19 af Marianne
Ja – en stor mand er død – én af de rigtig gode, der også kæmpede for fred og lighed blandt os alle og var offentlig kendt så vi alle hørte hans “stemme”.
Det er jo den metié i kunstnere kan tage i det offentlige rum og hvor er det dejligt at nogle af jer føler for det og gør det:-) vær ikke et sekund i tvivl om at det nytter – vi hører alle jeres stemmer og kan ikke være foruden. Hvor ville jeg ønske at den yngre generation også kom til den erkendelse.
RIP Jesper Klein
Posted on 24. august 2011 at 21:23 af Kirsten
Kære Fru Helger
Hvor var det dejligt at læse dine smukke
tanker og ord – om -ja – en meget stor kunstner.
Knus
Posted on 24. august 2011 at 22:46 af Hanne Nimskov
Kære Anne Marie,
Ja et stort træ er væltet om, med Jesper Kleins alt for tidlige død. Hvor vil Jesper Klein dog blive savnet for alt det fantastiske – dejlige – sjove – glædelige og menneskelige han gav os alle med sit åbenlyse stærke talent. Tak for dine mindeord om ham – de varmede at læse, og trøster også.
Æret være Jesper Kleins minde – han var en stor mand, ud i kunsten at være et dejligt menneske med meget stort M.
Kærlige tanker fra Hanne
Posted on 25. august 2011 at 08:38 af Elisabeth Bengtsen
Kære Jesper. Jeg håber, at du finder din LYKKE i himlen, vi vil savne dig her på jorden <3
Posted on 25. august 2011 at 21:25 af Mille-Sofie
åh du har så evig ret, han var en stor mand
jeg er opvokset med ham, fuldt med på skærmen og fuldt med hvor end han var
det er en sorg at skulle miste en så dejlig personlighed, mig som kun kendte til ham via medier mm kan jo ikke sige at jeg kendte ham, men han har altid virket som en skøn og dejlig person med livsglæde og godt humør
vi mangler mennesker som ham, dem har vi ikke “råd” til at miste
jeg vil ikke sørge men hylde ham for den person har var, og som han vil blive husket som
TAK Jesper Klein du vil blive husket <3
Posted on 25. august 2011 at 21:28 af Karin Busk
Dejligt at kunne skrive lidt her på din side, Anne Marie. Det er dog en fortræffelig ide.
Jeg blev ked af det, da jeg hørte at Jesper Klein var død. Da jeg genså klippene fra hans udsendelse “Peberkværnen” i 1969, mindedes jeg med glæde, hvor frækt det var dengang! Det var bare så sjovt og dristigt, når man var en bondepige i det fynske landskab.
Jesper Klein er mit store idol, og jeg håber at DR genudsender “Svend, Knud og Valdemar”.
Ham vil jeg hylde, og opfordre andre til at læse bogen : Jesper Kleins Liv og Lykke( Forlaget Bindslev).
I min optik er Klein den eneste, der kun bliver større af at blive gradbøjet: Klein; Kleinere, Kleinest!
Mange hilsner Karin Busk