Rå Rober

Anne Marie Helger er klar med et nyt show: RÅ ROBER på PH Cafeen i februar og marts 2012. Billetsalget er åbent.

Og hvad er så RÅ ROBER, spørger I? Et spritnyt show med spektakulære kostumeindslag. Anne Marie Helger agter desuden at kaste sig ud på lavt vand med nogle supplerende powerpointslides!

Klæder skaber folk, siger man. Kostumer skaber ikke en kunstner, men de understreger budskabet! Desuden pynter de, og fru Helgers motto er jo, at det kan aldrig blive for meget.

De største kjoler var moderne på den tid, hvor kvinder havde allermindst at skulle have sagt. Anne Marie Helger kaster sig ud i noget moderne billedfremvisningspowerpointisme og fortæller sødmefyldte og pikante små anekdoter, så publikum kan drømme sig bort på en sky af flæser.

Men husk at spænde sikkerhedsbæltet, der venter publikum en hård landing. En ræverød rappenskralde kan ikke tøjles, uanset hvor mange meter blonderet tylsorganza man pakker hende ind i. Anne Marie Helger har ikke så lidt at skulle have sagt, og hun holder sig ikke tilbage uanset kjolestørrelsen, når hun vil dele sine dagsaktuelle betragtninger over tidens idioti(ssemænd og -kvinder).

Foto: Thomas Cato

1 Kommentarer

  1. Posted on 17. oktober 2011 at 16:57 af Bo Steen Jensen

    det er da så et must at overvære — skræmmes slet ikke af dig og dine spil med ord og meninger
    Hilsen Bo

    tidligere sneleo pard på face book

SKRIV EN KOMMENTAR