Rå Rober

Råberober hedder bogen. Rå Rober hedder showet!

Køb billetter

Der var slet ikke plads til alle de gode historier i bogen Råberober. Der var heller ikke plads til afledte betragtninger, dagsaktuelle kommentarer eller vidtløftige redegørelser. Kort sagt: Den bog manglede et show! Så det får den: Rå Rober på PH Cafeen med premiere den 16. februar. Med afsæt i Thomas Catos fantastiske fotos folder Anne Marie Helger sig ud, som kun hun kan gøre det, en hel måned i træk.

Klæder skaber folk, siger man. Kostumer skaber ikke en kunstner, men de understreger budskabet! Desuden pynter de, og fru Helgers motto er jo, at det kan aldrig blive for meget.

De største kjoler var moderne på den tid, hvor kvinder havde allermindst at skulle have sagt. Anne Marie Helger kaster sig ud i noget moderne billedfremvisningspowerpointisme og fortæller sødmefyldte og pikante små anekdoter, så publikum kan drømme sig bort på en sky af flæser.

Men husk at spænde sikkerhedsbæltet, der venter publikum en hård landing. En ræverød rappenskralde kan ikke tøjles, uanset hvor mange meter blonderet tylsorganza man pakker hende ind i. Anne Marie Helger har ikke så lidt at skulle have sagt, og hun holder sig ikke tilbage uanset kjolestørrelsen, når hun vil dele sine dagsaktuelle betragtninger over tidens idioti(ssemænd og -kvinder).

Sted: PH Cafeen, Halmtorvet 9A, København V

Tid: 16. februar – 17. marts kl. 20-22

Billetter købes via PH Cafeen.

0 Kommentarer

Ingen kommentarer endnu

SKRIV EN KOMMENTAR