Tale mod offentlighedsloven af Tim Knudsen

Tim Knudsen, professor i statskundskab, holdt en fantastisk, klog og manende tale ved demonstrationen mod forslaget til offentlighedslov den 15. maj 2013 på Christiansborg Slotsplads. Helger-koncernen var begejstret og gik sporenstraks backstage for at spørge den kloge mand, om vi måtte kolportere hans tale til alle dem, der ikke kunne være med til demoen. Det måtte vi gerne. Så her er den. Læs den, nyd den, tænk over den og fortsæt med at protestere!


Tak for ordet! Tak for at så mange er kommet her i dag.

Vi er samlet for at vise, at vi ikke ønsker demokratiet svækket.

Vi vil først og sidst sige til Folketinget: I må ikke med mørkelægning svække vort repræsentative demokrati. Vi vil tværtimod have det styrket.

Vi  skal  have en bedre offentlighedslov end den, som er foreslået. I forvejen har vi den ringeste offentlighedslov i de nordiske lande. Verden over bliver der mere og mere offentlighed i forvaltningen. Det kan ikke passe, at Danmark går den anden vej.

Forslaget til ny offentlighedslov begynder ellers meget godt.

Der står, at loven skal gavne

– informations- og ytringsfriheden

– borgernes deltagelse i demokratiet

– offentlighedens kontrol med den offentlige forvaltning

– mediernes formidling af information

– tilliden til den offentlige forvaltning

Vist giver forslaget Christiansborg og Slotsholmen bedre hjælp fra os alle til at holde KL og regionerne i ørerne. Vist er der en række små forbedringer.

Men på de afgørende punkter går forslaget stik imod de erklærede formål. Stik imod!

 

Forslaget  har allerede skadet tilliden mellem borgere og politikere.

Forslaget vil gøre det sværere at føre en kvalificeret debat på oplyst grundlag om regeringens lovforslag og planer.

Forslaget vil svække beslutningskvaliteten.

Forslaget vil på afgørende punkter svække kontrollen med forvaltningen.

Forslaget vil på afgørende punkter svække mediernes formidling af information.

Forslaget vil svække Folketinget.

 

For på afgørende punkter er det ikke en offentlighedslov, men en lukkelov.

Man ønsker med den ny offentlighedslov at gøre det sværere for os at følge med i, hvad der foregår på Christiansborg og i de ministerielle gemakker i Slotsholmsgade.

 

En af de fæle ting i lovforslaget er den tarvelige bestemmelse i § 27 stk. 2, om at ingen må få noget at vide om, hvad en minister, nogle embedsfolk og nogle få folketingsmedlemmer har skrevet til hinanden.

Det er en bestemmelse, som er sneget ind i forslaget af embedsfolk og jurister for at gøre det lettere for embedsfolkene at deltage i de politiske beslutningsprocesser uden, at de kommer i offentlighedens søgelys. Ingen politiker havde på forhånd bedt om det. Men det er også en bestemmelse, som skal beskytte mod indsigt i politiske rævestreger.

Hvorfor vil man have lukkelovsbestemmelser i en offentlighedslov? Man begrunder dem med, at beslutningsprocesserne, herunder lovgivning og planlægning skal beskyttes.

Hvem skal beslutningsprocesserne beskyttes mod? De skal beskyttes mod jer. De skal beskyttes mod medierne. Og de skal beskyttes mod Folketinget.

 

Men hør lige her! Folketinget har lovgivende magt. Folketinget skal lovgive. Og den lovgivende magt skal nu beskyttes mod Folketinget! Det er demokratisk galehus! Og det er et juridisk galehus, at Folketinget anses som en fare for demokratiet i lovforslaget! Der hersker en sær uorden i hovederne i vor sammenfiltrede juridiske elite.

Der må være noget helt galt med de samfundsvidenskabelige uddannelser og især juristuddannelsen her i landet. Enhver med lidt sund fornuft kan jo fatte det helt grundlæggende i et repræsentativt demokrati. Men Morten Bødskov og Justitsministeriets jurister kan ikke  forstå det og et par juraprofessorer, som tidligere har arbejdet i Justitsministeriet kan heller ikke forstå det. De bør tilbydes undervisning i demokrati. Der lærer man, at ministre står til ansvar for Folketinget, og Folketinget står til ansvar for vælgerne.

Hvor svært kan det være, selv om Morten Bødskov aldrig har fuldendt sin uddannelse?

 

Det er et frontalangreb på vort repræsentative demokrati, at ville beskytte lovgivningen mod Folketinget. Lovgivningen skal i vort repræsentative demokrati selvfølgelig udsættes for al den kritiske behandling, som Folketinget kan give. Det er meningen med Folketinget.

Det er helt imod ideen med Folketinget, at nogle folketingsmedlemmer skal have en lovbestemt ret til skjule noget for resten af Folketinget og for folket. Den slags indfører man ikke i et ordentligt repræsentativt demokrati.

FoIketingsmedlemmer er ikke sat i verden for at smelte sammen med statsmagten, regeringen og embedsmændene.

Folketinget er valgt. Folketinget er vores ting. Vi har valgt et Folketing til at repræsentere os over for statsmagten. Vi vil vide, hvad  folketingsmedlemmerne gør på vores vegne. Det er os, I skal stå til ansvar for ved næste valg.

Derfor hedder det Folketinget. Det hedder ikke Statstinget. Folketinget har ikke fået mandat af dronningen eller regeringen. Folketinget skal ikke gro sammen med statsmagten. Folketinget skal være et værn mod statsmagten.

Vi vil kunne se, hvad folketingsmedlemmer får at vide af regering og embedsmænd. Vi vil vide, hvorfor folketingsmedlemmer træffer de beslutninger, de træffer. Vi vil se det grundlag, hvorpå folketingsmedlemmer træffer beslutninger.

Er grundlaget i orden? Eller har forskere, embedsmænd eller ministre fyldt det med fejl og manipulationer? Er der udeladelser? Er der forsøg på  magtmisbrug?

Vi er ikke specielt mistroiske. Men hvor der er mennesker, er der fejl. Og hvor der er magt er der også ofte magtmisbrug.

 

Og i Folketinget er oppositionen altid det bedste værn mod magtmisbrug.

Uanset hvem oppositionen er, så er det altid den, der er bedst til at finde fejl og magtmisbrug. Hvad enten de skyldes ministre eller embedsfolk. Oppositionen er langt bedre til finde fejl og magtmisbrug, end følgagtige og ukritiske medlemmer af forligspartier. Derfor vil vi have, at oppositionen får viden på lige fod med forligspartier.

I skal ikke have lov til at forhindre oppositionen at få information. I skal overlade den slags uværdige tiltag til Putin og Orban i Ungarn.

 

I øvrigt er begrundelserne for lukkelovsbestemmelserne de tyndest tænkelige. Fra justitsminister Morten Bødskov har jeg kun hørt, at det er ubekvemt for ham, hvis nogen på et eller andet tidspunkt skulle kunne læse hans mails.

Men hvad vejer Morten Bødskovs mails mod demokratiet?

Ingenting. Bødskov må finde andre løsninger på sine ligegyldige småproblemer.

 

 

Vi vil ikke have en lukket teknokratisk embedsmandsstat. Vi vil have politikere, der tør stå ved deres handlinger. Vi vil have folkestyre.

Vi vil have en stat under folkelig kontrol. Derfor skal § 27 stk. 2 fjernes. Den bestemmelse er en skamplet. Bliver den vedtaget vil den skade Danmarks anseelse i udlandet.

Vore nordiske nabolande gør det langt bedre end os. Og det er ikke kun de nordiske lande, der ligger langt foran os. På en canadisk rangliste vil vi komme 77 pladser efter serberne.  Lad os tage ved lære af serberne.

 

Det er skønt, at næsten alle partiernes ungdomsafdelinger støtter kampen mod de fæle paragraffer i lovforslaget.

Mange af jer er nok fremtidige politikere. Som politikere vil I uundgåeligt skulle indgå mange kompromiser og studehandler. Men husk: I må aldrig sjakre med demokratiet. Her skal I være ubøjelige og kompromisløse. Det er den fejl, nogle politikere har gjort i samarbejdets navn. Men der skal ikke samarbejdes om at svække demokratiet. Der skal kun samarbejdes om at styrke det.

Kræv en offentlighedslov, der er klar og enkel, så enhver borger kan forstå den og bruge! Kræv en offentlighedslov, som skaber lys over beslutningerne! Og som forebygger fejl, korruption og magtmisbrug!

VI VIL HAVE OFFENTLIGHED I DET OFFENTLIGE!

 

 

 

2 Kommentarer

  1. Posted on 16. maj 2013 at 16:18 af Bjarke Strøm

    -Jeg fatter ikke den der uskrevne professionelle tavshedspligt der hersker i snart sagt alt fra private firmaer, i kommunerne og hele vejen op i regeringspartierne, vi har sGu Krav på at vide hvad der bliver lavet af aftaler regeringspartierne imellem, hvem kræver hvad og hvad giver de efter på for at få det, jég har ikke nogen idé om i hvor høj grad det er de Radikale der har trukket regeringen i dén retning den tog, eller om det er Socialdemokraterne der har sagt eet og villet noget andet, jeg aner det ikke….

    -Dét om noget mener jeg truer demokratiet, men det er vel den samme sag som talen her handler om….

  2. Posted on 16. maj 2013 at 16:24 af Bjarke Strøm

    Rettelse…: -Hvem der kræver hvad i regeringssamarbejdet og med hvilke argumenter….

    Demokrati som styreform handler vel om at få problemerne på bordet, se på hvad der er af løsningsmodeller, og vælge den bedste….

    -Men det er ikke ligefrem sådan politik foregår idag, vel…?

    -Der mangler i dén grad drømmere og tænkere i det politiske miljø, spørger du mig så skulle de fyres allesammen pånær Johanne og måske et par enkelte andre….

SKRIV EN KOMMENTAR