For første gang i dette årtusinde forenes Anne Marie Helger og Peter Larsen, når de indtager PH Cafeen i Den Brune Kødby på Vesterbro i julen 2013.
Den geratriske festduo slipper højspændt juledramatik løs “væg til væg” i et tumultarisk juleoratorium.
Discount Dramas Julestue 2013 er i overhængende fare for at blive hjemsøgt af en sand kødrand af Helger og Larsens omsiggribende persongalleri. Den søde tand og den skarpe tunge er en cocktail, De ikke må gå glip af.
Forstander- og vækkelsesprædikantparret Rachel og Ansgar Kristensen fra Discount Bibelsk Samfund = DBS rydder op i umoralsk slask og slendrian og har aldrig mere travlt, end at der er tid til at sende guldfiskebowlen rundt til de søgende sjæle og tilbyde et lille, lunkent, syndsforladende fodbad.
Det vil fyge om ørene med juleknasende godter og guirlander af populistisk peptalk.
Discount Dramas Centralkomite har gjort alt, hvad de kan for at blive fri for besøg af ukendisparret Dønnert og hans søde barbiedukke Randi Regitze, som går til audition på Hotel Paradiso, og den legendariske fru skibsreder Plask-Plaskenskjold, letberiderske af Dannebrog af 3. grad, og hendes mand af fjerde ægteskab, skibsreder og storvildts-jæger Lord Percy Otis McThorncrowne med dybe rødder i det engelsk-franske aristokrati.
Der er endvidere risiko for at møde Palle og Putte fra hundekennelen Vuf i Nørre Nidkær og sportshalbestyrerparret Rudi og Flæske, som også på deltid driver tarmskylningsklinikken Fleur i Nørre Trangstrup lidt uden for Skals, samt den brevskoleeksaminerede nummerolog Helen Halv, født Dorris Fredriksen.
Billetpris for show:
Hverdage: Kr. 250,00
Fredag/lørdag: Kr. 295,00
Pris for spisning
Dansk julefrokost: Kr. 275,00
Italiensk buffet: Kr. 195,00
Billetsalg
www.phbooking.dk
OBS:
Billetter til show og spisning købes hver for sig.
3 Kommentarer
Posted on 9. november 2013 at 18:50 af Toril Heggen Munk
Jeg er mæget ded af at jeg ikke kan komme til København innen jul for at se årets Juleshow. Bor et stykke oppe i Norge – i Løten. Vil dere spille inn denne på dvd så man kan købe den i eftertid?
Posted on 23. november 2013 at 20:05 af jytte gulla larsen
Det er bare så forrygende at I gir,den julegas Hjulehygge til jer alle sammen Og Gjædelig hjul ho ho KH JYtte Gulla
Posted on 23. november 2013 at 20:22 af Helene Vindsmark
Kære Toril, det bliver desværre ikke denne gang, at vi får herlighederne optaget på film. Men den geriatriske duo spiller igen til foråret på Nørrebro Teater; måske kan du få det til at passe i kalenderen? http://www.nbt.dk/da-DK/Forestillinger/Halloj.aspx