Demotale til Hvalsø Kulturnat

27. august 2014

Hvalsø Demo

Hvad siger I så? Jaja, det er kun en gang om året, det er Kulturnat, ellers er det: Nat med Kulturen. Og i dag er vi slet ikke en del af alt det, men derfor skal den jo ikke ha’ for lidt. Det kan da godt være, jeg er slidt – det er byen her også – det ene skal vel stå til det andet. Jeg går under navnet Udkantskomediennen Patina Slitashna. Man kan sagtens blive gammel med format. Det kan Hvalsø også, hvis hvalsøboere hjælper til – vil I det?

Tag ikke fejl – for det er for jeres og Hvalsøs skyld, at jeg står her i denne kurfyrstelige kamp-kreation.

Hvem andre end mester-creatøren over dem alle, hvalsøren møsjø Lars Andersen, kunne tænkes at have kreeret og udført denne uforlignelige drømmemodel, hjulpet godt og grundigt i mål af hvalsøsen kongelig operasangerinde Djina Mai Mai? Disse to hvalsøgende sjæle har lokket mig og min Discount Dramatiske partner par excellence hr. Peter Larsen, bedre kendt og elsket som Kokkedal Ponyrideskolelærinde fru Erna Iversen, til selveste Hvalsø Stationsby, fordi her er der i sjælden grad brug for hjælp.

Dette drømmekostume er en ægte Marguerite-deroute-model de Hvalsø.

Hvem var det, der kaldte Margueriterute-piktogrammet for et: spejlæg i en kolort? Peter Olesen, ja, selvfølgelig, han har et øje på hver en finger med hensyn til arkitektur, stil og design. Det er i grunden et fikst reklamefif. Når folk kommer kørende eller gående og først har set sådan et grimt margueriteskilt, så forekommer alt, hvad de derefter får øje på, dem af stor skønhed. Hvalsø ligger jo immervæk lige der, hvor Margueriteruten og Skjoldungestierne krydser hinanden. Skjoldungestierne i Sagnlandet – det lyder lidt rollespilskunstigt, men det er forstudiet til, at man bevarer landskabet grønt og skønt og bæredygtigt og har fokus på økologien. Og Valdemarsvejen, det er vaskeægte danmarkshistorie. Man kan i virkeligheden ikke sparke sig frem for kulturhistoriske rariteter her i Hvalsø. Her er jættestuer og skibsætninger. By og landskab skal da for høvlan gerne passe sammen.

Hvad sagde ikke vores stolte, verdenstilbedte danske filosof, selveste Søren Aabye Kierkegaard: Livet skal leves forlæns, men forstås baglæns. Hvorfor vil man så hellere ha’ den kunstige selvopfundne, billige erstatningsvare? Skulle man ikke lige stoppe op et øjeblik og spørge sig selv og hinanden: Behøver vi nødvendigvis helt at udslette fortiden for at fremme fremtiden?

(Synger Disny sangen) ”Jeg drømmer kun Hvalsø-drømme – søde eventyr!” Det er såre sjældent, drømme bliver til virkelighed. Tænk, sådan en fin, gammel, ægte, original, autentisk Hvalsø Stationsby. Så ankommer man med futtoget, og hvad får man smækket lige i snotten? En grim, hæslig betonklods. Ja, for byen er nemlig allerede godt i gang med at blive betonificeret. Her hærger en sand Netto- og Fakta-raseren, så det står ud af Marguerite-deroute-ruterne.

Alt det gamle lort i byen er ikke rentabelt, lad falde, hvad ikke kan stå. Der ligger et forhistorisk mejeri – kom, det river vi ned. Før vi har talt til politi – poli 1 – poli 2 – poli 3 o.s.v. Vupti, så ligger der en Rema 1000. Rema 1- Rema 2 o.s.v. op til tusinde, så… Hov, der røg sørme endnu en uvurderlige bygning. Det kan da godt være, den var bevaringsværdig, hvis det stod til Egnhysterisk Forening, Byggebevaringsfonden af 1975 og salig Svend Auken og hans ni-mandsgruppe var jo også lige ved at få trumfet igennem, at hele Hvalsø skulle erklæres tip top  bevaringsværdig, men så kom Racemusen – Anders Fogh Racemusen – og racerede, og så kom der andre brutale boller på suppedasen. Op i røveren med ”et samlet bybillede”. Det kan da godt være, at det er det, der er kulturstøttekroner i, men —- Kom, vi får nedrivningspenge fra kommunen, det er hurtigere og nemmere, og så er det bare på med vælte-vanten. Der skal ikke udvikles, der skal afvikles og udjævnes.

Når en sådan en dejlig, lille by som Hvalsø har to så eksorbitant, eklatant entrepenante typer iblandt sine fremmeste bysbørn. En Brugsforstyrret: Kim Kanstrup – en Kim Kan-det-hele-Strup. Og en pressefoldet Tøjmand: Poul Mikkelsen, lokalt bare kaldet: Poul-Din-Tøjmand, så kan det da nok være, de sammen kan få sat skub i sagerne.

Man kan ikke fortænke en tøjmand og en brugsemand i at opkøbe, hvad opkøbes kan, efter devisen: Tøj og dagligvarer kan man aldrig få for meget af ! Så er det bare med at se at få smækket nogle centre og nogle betonbyggerier op i en vis fart. Sådan et par raske guttermænd i deres omtrent bedste fremskredne alder har saftsusemig travlt med at få noget stort op at stå, mens de lever! Det er potensialet der tikker.  Jo højere, jo bedre! Jamen, hvad med historien og kulturen? Når kulturens sol står lavt, kaster selv dværge store skygger af sig. Ukultiverede kræmmersjæle vil altid få det sidste ord. Og hvis folk endelig skal ha’ lidt kultur, skal det da ikke komme an på det. Der kommer Kim-kan-det-hele-Strup igen ind i billedet. Han leger da gerne kulturmæcen og giver lidt jazzmusik, en hoppeborg, og så skal der altid være lidt godt til ganen og en gavekurv til damerne – med hygiejnebind – ups, den var ikke så heldig, der er jo mange aktive hvalsøser, der ikke lige er i den menustruerende alder mere. Nå, hvor der handles, der spildes. Schwam darüber: Svampen drypper! Det har byen glemt, når først kasseapparatet ringer. Det er nu engang penge, der styrer verdens gang. Penge åbner alle døre, får ting til at ske. Mange penge – mange venner – ingen penge, ingen skrå – ingen fisse kan man få. Man har jo til syvende og sidst kun sig selv og sine at tænke på.

En Opsang følger:

Og det er Danmark, og det er Danmark

Hvor vi bliver mere og mere rå.

Og det er Danmark, og det er Danmark

Hvor noget stort skal op at stå

Det er kun for de udvalgte få.

Lad falde, hvad ikke kan stå!

Vi slutter af med ”Hvalsø-sangen”, nyskrevet af min medarbejdende ”spindoctrice” Helene Vindsmark – den synges på melodien: For en fremmed barsk og fattig af  Ernst Kiørbye fra 1922:

Her er Hvalsø, gammelt, fattigt

Hør, vor fremskridtssang dog klinger

Fjern det gamle lort, profitten

snart mod himlens hvælv sig svinger


Her er skønt, når Netto spejler

sig i Faktas glasfacade

Søarkadens boligmasse

kroner byens hovedgade

 

Skønt, når solen går i hav og

farver enge gyldentrøde

Når langs gadens nye huse

Remas grå facade gløde

 

Ud med gammelt, ind med nyt, så

syner Hvalsø ung og lækker

og kan ikke skelnes fra de

andre åndsforladte flækker

 

Had synes i hvalsøbeboere om den slutning?

Kan I lide den?

Nej, vel. Hvalsø har fortjent en bedre skæbne, mener I ikke det?

Skal jeres lille drømmedejlige by ende som et stort, åndsforladt, lallende indkøbscenter? Nej, vel?

Skal en fjerdedel af jeres smukke by rives ned og betonforurenes med 10 til 15 meter høje hæsligheder?

Er Søarkaderne eller Søtorvet fremtidens glorværdige realitet?

Hvis  I lader dem ødelægge jeres oprindelige by, hvad har I så at byde på i fremtiden?

Træd i karakter – gør noget!

Handling gi´r forvandling!

Den, der ikke reagerer – accepterer!

Nu er det er op til jer at redde Hvalsø.

Erna Iversen ved Peter Larsen – Helene Vindsmark – Djina Mai Mai – Lars Andersen og jeg selv AMH gav jer en lille, forhåbentlig opildnende Opsang, nu er det op til jer indvånere i Hvalsø by at handle! Handling fører til forvandling!

Kærligst

Anne Marie Helger
og Peter Larsen/Erna Iversen, Djina Mai-Mai og møsjø Lars Andersen

Fotos: Jens Andersen

 

 

 

 

5 Kommentarer

  1. Posted on 5. september 2014 at 13:13 af Dorte B Jessen

    Fantastisk! I er så skønne! Spejlægget lyser fra ko-lortens uendelige sumpede dybder! Jeg smiler og deler!;)
    Kram til jer og Hvalsø

  2. Posted on 6. september 2014 at 10:30 af Else Wåle

    AMH du er et af mine idoler og trak fordi du kæmper for livet

  3. Posted on 6. september 2014 at 18:39 af lene vasegaard

    I love it

  4. Posted on 6. september 2014 at 20:53 af Poul Voss-Knude

    I er søren dans’me min kop te!
    Kan det tidsfæstes hvornår melodien blev væk?
    Jeg selv har et åndehul i isen – Hjemløsekoret.
    Jeg har lyst til et samarbejde med jer.
    Vi er uafhængige af offentlige kasser.

  5. Posted on 7. september 2014 at 10:32 af elsebeth eriksen

    Man bliver (lidt) glad når I giver os en opsang, og meget glad når det virker. Det er fanme uhyg´ligt så hurtigt det går med at rive Danmark ned, og lave landet om til et kæmpesupermarked. Og her ude på landet hvor vi bor, river de sku også husene ned, da de ikke kan sælges når ikke vi har en REMA eller FAKTA i byen. Da jeg var barn (60 år siden) var der liv i landsbyerne, nu er der DØD, husdød, hjernedød,professionsdød, social sump,skoledød og hvad man ellers kan komme i tanker om. Der kører end ikke en bus fra dødens endestation. TRIST. Så I liver os virkelig op I kære mennesker. Min mor fylder 90 på lørdag og bor i min barndoms (døde) landsby hvorfra vi kører hende til hendes elskede (hjerneopbyggende) banko 3-4 gange ugentligt. (Haha)

SKRIV EN KOMMENTAR