»Alle, også skuespillere, har lov at have deres personlige politiske mening, men når man som de to nærmest bærer deres venstreorienterede holdning uden på tøjet, så er det nok for både teaterdirektører og publikum. De kan heller ikke sige to ord uden at skulle angribe den danske samfundsmodel.« Sådan lød en meget ophidset henvendelse fra en læser i kølvandet på et fødselsdagsportræt af skuespilleren Peter Larsen, der i mange sammenhænge – senest i endnu en ombæring deres såkaldte »discount-drama«, »Halløj på falderebet« på Nørrebro Teater – har stået på scenen sammen med skuespillerkollegaen Anne Marie Helger. Jo, også sidstnævnte, som dette fødselsdagsportræt handler om, deler så sandelig vandene, for som selvbestaltet provocateuse, samtidssatitøse og direktøs i enkvindeforetagendet Helger Holding har hun holdt hovedet højt, ryggen rank og hjertet rødt gennem alle årene. Udskældt af mange, der ser ræverødt, når de ser hende – om man så må sige. Men også en kvinde, der har 31.179 følgere på facebook.

»Jeg er stadig som aldrende førstegangsdøende aktivøse på folkets barrikade på gaden for fred, frihed, lighed og retfærdighed,« siger hun i anledning af den forestående fødselsdag. Helger har valgt side. For de undertrykte, udstedte og uretfærdigt behandlede. For hende er kunst og politik gået op i en højere enhed. Er der en sag, der leder efter en »anti-fa-, anti-ra-, anti-na-zi-stisk samtids-kritisistisk svuppende svirpende slaskende saftende sentimental-realromantisk rødlig i rosetten«-frontfigur – fra aids-patienter til cyklister, fra tankeløst byggeri i Hvalsø til Christiania, fra Kosovo-ofre til Guantanamo-fanger – så stiller Fru Helium gerne op i passende kostume med fanen højt hævet i den ene hånd og en megafon i den anden.

»Hvad skulle det alt sammen til for? Rykkede vi nogle milepæle? Blev vi til noget?« spørger hun selv, nu hvor hun har listet en håndfuld af livets mange gøremål op i anledning af den runde dag. Svaret vidner om en Anne Marie Helger, som på ingen måde har mistet den gnist, det hele springer af:

»Nej, vi snød dem, vi blev ikke til noget, men til nogen. Det er meget bedre. Hellere være en vild, utilpasset original end en tro, tæmmet kopi. Vi fandt vores egen platform, vi smed ikke nogen væk. Vi gik egne vilde veje,« som hun siger det. Og tilføjer: »Har aldrig kunnet tåle autoriteter.«