Afledningsanden, nu som smykke

Hvis man ønsker at sløre sine uheldige, fysiske sider som bestyrelsesmave, fede ankler, blafrende momorguirlander under overarmene, Baltica-frisure (der er ingen dækning), ridebukselår eller hvad man nu eller kan gå og stirre sig ond på hos sig selv, gælder det om at aflede opmærksomheden.

Til det formål er den helgerske afledningsand perfekt. Har du en dårlig hårdag? På med badeanden, og så er der ikke en sjæl, der lægger mærke til noget som helst andet. Det er SÅ smart.

På Gaia-museet har de til fulde forstået potentialet i afledningsænderne, og hvad er så mere nærliggende end at producere dem som smykker. Godt tænkt, Gaia!

Så kære publikummer og publikusser, husk at anskaffe jer et par stykker, når I ser udstillingen, så kan det ikke gå galt.

1 Kommentarer

  1. Posted on 19. februar 2012 at 09:49 af Louise Heide

    Hej du skønne Anne Marie Helger,
    Det er ganske simpelt og kort. Jeg elsker dig, din humor sakasme og ikke mindst dine smukke afledningsænder.
    Jeg vil meget gerne bestille en sending til Lemvig!
    Her har vi meget brug for afledning.:)
    Håber det er noget vi kan finde ud af..
    Kærligere hilsner
    Louise

SKRIV EN KOMMENTAR