Spektakulært epos

Kære Surfere og Surføser
Der kommer stadig mange fantastiske postkort, breve, mails og Fb-eskedder,  også kritiske og direkte hadske, til Helger Koncernen. Vi ta’r det hele med!
Normalt holder vi dem tæt til hjertet, men i anledning af min nylig afviklede 67 års fødselsdag modtog vi et særligt spektakulært epos, som vi har lyst til at dele med jer (vi har indhentet tilladelse hos forfatteren).

Til Fru Helger

Som tandlæge sad jeg i 35 år og fyldte tandhuller op med plastik

Jeg er pensionist med et hul tilbage at fylde. Det liv var ikke videre fantastisk

Som omsætningsfremmende kapitalistisk element var jeg ikke noget aktiv for standen

Da jeg var pensioneret, steg omsætningen straks og det som bare fanden

Jeg holdt op, men ingen bemærkede noget, knap nok min egen kone

hun er kollega, også derhjemme, men jeg fik da lov til at blive boende

Af udseende ligner jeg sikkert nok snarest en mandlig udgave af Connie Knudsen

Et liv med flamboyance og lækkert hår.  Tja — jeg kom vist for sent til bussen

Så til jul fik min kone en nydelig bog, som handlede om RÅBENDE ROBER

Og skællene fra mine øjne faldt. “Du har levet et liv for tåber!…”

Jeg fandt skind og klude samt mit fluebindersæt, som jeg ikke bruger så meget  mere

Samt min gamle udtjente House Coat og begyndte straks at creativere…

Med udtrukne tænder, med fjer og med farver og orme, biller og ” labre larver”

Da konen kom hjem, skreg hun højt og ringede straks på mobilen til 114

Så jeg blev hentet og sidder nu her, hvor der ikke er ærmer i skjorten

Hvis jeg opfører mig pænt, som jeg altid har gjort, og husker at tage mine piller

Kommer jeg måske hjem en gang til jul dog uden klunker og diller.

Men jeg takker, fru Helger, for inspirationen og for RÅBE ROBER,– også fra konen

Vi elsker din ydmyge indsats for alle lige fra pensionisten til Henrik med kronen.

Min kone har fødselsdag 8. marts, og så får jeg kamp til mit hår

Nu er det næsten faldet af ( som kvindekampen). Det går som det går som det går

Med Kærlig Hilsen

Allan H. Petersen

 

 

 

 

3 Kommentarer

  1. Posted on 21. februar 2013 at 21:07 af beaneth

    Frisk fyr. Håber du har kulerne enu for de skal ikke tvinge folk til al deres tvang hvis man evt. havner på kolbøtte fabrikken. De er tossede og det er patienterne som skal hjælpe og behandle hinanden for personalet de steder de har kun medicin i hovedet. Har set+hørt så meget lordt folk har været udsat for og i maj måned 2011 blev der osse indført at patienter så skulle fotograferes som andre fanger og de skal gå rundt med skiltet så vi altid kunde se hvem der var “patient” og i så fald der måtte egterlyse folk. Jeg var/blev chokeret over at man skulle til at tvinge folk til at de nu altid fremover har billeder over “psykisk” syge/uatabile/sorg mm

  2. Posted on 4. maj 2013 at 15:38 af Bente Vienberg

    Fatter ikke, at der ikke er nogle op- eller nedbøvsreplikker på denne pragtfulde hymnehistorie til ære for dig – AMH.

    Knus fra en anden klimateriemakrel.

  3. Posted on 10. maj 2013 at 01:41 af Gitte

    Vi er mange der elsker Fru Helger.

SKRIV EN KOMMENTAR